Refusionspolitik
1. Send en email til info@njacopenhagen.com og inkludér en kopi af din faktura eller ordrenummer.
2. Produkterne skal returneres i samme stand som modtaget (nye, ubrugte og med mærker på).
3. Afsenderen er ansvarlig for returforsendelsesomkostningerne.
4. Returneringer skal sendes senest 14 dage efter modtagelse af varen.
5. En returlabel vil blive tilsendt på mail, som skal printes ud og klistres på pakken.
6. Når vi modtager din returnering, refunderer vi beløbet til det betalingskort/konto, der blev brugt ved købet. Refusionen behandles inden for 5-14 arbejdsdage (vær opmærksom på, at nogle banker kan tage længere tid om at behandle refusioner).
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage uden at angive en årsag. Hvis du har købt flere varer i én ordre, kan du fortryde hele eller dele af købet. Din fortrydelsesfrist udløber 14 dage efter, du eller en tredjepart (ikke fragtfirmaet) fysisk har modtaget varerne.
Hvis flere varer leveres separat, starter fortrydelsesfristen, når sidste vare er modtaget. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag eller Grundlovsdag (5. juni), forlænges fristen til næste hverdag.
Sådan udøver du fortrydelsesretten
For at fortryde, send en e-mail til info@njacopenhagen.com, hvor du oplyser, at du fortryder købet, samt dit ordrenummer og hvilke varer, du returnerer. Du kan ikke fortryde ved blot at afvise modtagelse af pakken eller undlade at afhente den. Din fortrydelse er gyldig, når du sender e-mailen inden fristen udløber.
Returnering af varer og omkostninger
Ved fortrydelse skal varen returneres til os senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du vil fortryde købet. Du er ansvarlig for at pakke varen forsvarligt og for forsendelsesomkostningerne. Gem postkvittering og sporingsnummer.
Refusion ved fortrydelse
Vi refunderer alle betalinger for den fortrudte vare, minus eventuelle returomkostninger. Refusionen sker senest 14 dage efter modtagelse af din fortrydelsesmeddelelse, dog kan vi tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen eller dokumentation for returnering. Vi refunderer via samme betalingsmetode, som blev brugt ved købet, medmindre andet er aftalt.
Prøvning af varen og emballage
Du er kun ansvarlig for eventuel forringelse af varens værdi, hvis den er håndteret på en måde, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at vurdere dens egenskaber og funktion. Varen skal returneres i original emballage og være forsvarligt pakket.
Reklamation – hvis der er noget galt med varen
Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret. Hvis varen har en fejl, og du reklamerer hurtigt, har du ret til reparation, ombytning eller refundering. Almindelig slitage eller skader forårsaget af dig anses ikke som fejl. Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi rimelige fragtomkostninger.